Af Åge Rokkjær

Onsdag, 09. marts 2011

 

Hver tirsdag mødes Jagthornsblæserne Greve i klubhuset

for at dygtiggøre sig under ledelse af Torben Dyjak.

 

Koncentrationen stiger

Med stor entusiasme instrueres vi i noderigtighed og musikforståelse. Der opvarmes på mundstykke, hvorved læberne trænes i at bære luftstrømmen. Det skal føles behageligt. Overheaden viser noderne og pegepinden rammer taktfast stoleryggen. Har vi ikke fat i det, skal der synges, eller også danses det for os. Koncentrationen stiger og alle gør deres yderste for at imødekomme instruktionen. Når læberne bliver trætte, tænker alle, at der skal øves hver dag. ”Pause!” lyder det. ”Det har jeg holdt længe!” siger én. Latter.

 

Jazz og børneteater

Ildsjælen er 68-årige Torben Dyjak. Han er pæredansk og bor i Karlslunde; men efternavnet dækker over, at hans bedsteforældre i 1908 kom hertil fra Krakow.  

Selv gik han som dreng i klasse med Franz Beckerlee og Willy Jönsson, og ude på Amager spillede de New Orleans Jazz sammen en tid. Gennem Pingklubben fik han job på Børneteatret på Nørrebro, og var senere musikalsk klovn i Cirkus Schumanns børneforestillinger og i Cirkus Ib på Bakken. Over tre sæsoner spillede han læredrengen Peter i ”Jul i den gamle Købmandsgård” på Det ny Teater, hvor han mødte store skuespillere som blandt andre Holger Juul Hansen, John Wittig, Olaf Ussing, Anne Birgit Garde.

Torben Dyjak har siden 1969 været gift med Karna, med hvem han har tre nu voksne børn. 

 

En karriere med trompet

Samtidig med, at han tog sig en uddannelse som bygningssnedker, fik han undervisning i trompet af Kurt Petersen fra det Kgl. Kappel. Til Bornholms Værns store irritation blev han efter ansøgning og konkurrence ansat ved Falsterske Fodregiments Musikkorps ved Vordingborg og senere Sjællandske Livregiments Musikkorps i Ringsted. Da korpset, ved forsvarsforliget  i år 2000, blev nedlagt, og de yngre kollegaer blev fordelt ved forsvarets tilbageværende musikkorps, blev Dyjak’s årgang pensioneret.

 

Jagthornsmusik

Forinden havde Roskildeblæserne fra 1978 haft glæde af hans evner, og formand Frede Petersen fra Landsjagtforeningen af 1923 på Frederiksberg fik øje på hans talent. Det resulterede i ”Skole- og øvelsesbog for jagt- og signalhorn” i 1981. Herfra kender vi signaler som Vildtparaden, Skovduen, Vildanden, Agerhønen. Dyjak har desuden skrevet en hel del 4-stemmige arrangementer.

 

Sådan skal det lyde

Efter pausen skal vi øve ”Greve Jagtforenings fanfaremarch”. Musikstykket vækker højlydt begejstring hos blæserne. Et smukt værk med stor appel. Det skal bruges som det frivillige musikstykke til duelighedsprøven 9. april. Men det er ikke et let stykke. Rytmerne splittes op i dele og nodeværdier, og de fire stemmer instrueres med pegepind og sang. Igen og igen. Sådan og sådan skal det lyde, siger Torben Dyjak. Og han må jo vide det, eftersom det er ham, der har skrevet musikstykket. Stor respekt og beundring. Han kan bare det der, lyder det rundt om. Roserne er entydige og skaber virkelyst og koncentration.

Tytyky

Blæserne pakker sammen – hjem og øve tytyky-tytyky-tytyky ­– og dette interview kan rundes af.

 

Daglig træning og målrettethed

Han fortæller, hvordan man kan dosere sin træning: Ti minutter om dagen er bedre end en time om ugen. Træn altid med mundstykket først, derefter sløjfede øvelser på hornet og en lille pause. Træn så på signal 1 og så en lille pause osv. Dagen før f.eks. duelighedsprøven behøver du ikke træne, og på selve dagen laver du en let opvarmning. Det er Torbens håb, at allestiller op til duelighedsprøven, og at man på denne måde er en gruppe, der holder sammen, får øvet og tager ansvar. Målrettethed er en god drivkraft. Torben Dyjak kommer gerne til prøven og hører os. Men spille med – nej.   

 

Interesser

Torben har lagt trompeten fra sig, så han skal hjem og lytte til sin yndlingsmusik, der er rytmisk musik, big band jazz og klassisk. Og så glæder han sig til at fotografere med sit nye digitale Nikon Kamera og vise sine fotos frem i fotoklubben. Og så har han jo os.   

 

Sjovt at hjælpe

Torben Dyjak fortæller, at det er sjovt at dirigere og hjælpe os med at få musikken til at fungere. Jeg kommer med et indspil om, at han synes at finde sig godt til rette hos os og trives i den grove mandehørm. Med en mild latter svarer han, at det er han vokset op med. Løssluppenhed er en del af legen, et afspændende moment. Når du spiller, er du meget koncentreret – derefter er der behov for det modsatte.

 

En omgang?

Inden han gik, nåede jeg dog lige at gøre ham opmærksom på, at han ikke har givet en omgang øl endnu. ”Det skal I først gøre jer fortjent til!” svarer han med en smittende latter.

 

Med blæserhilsen, 8. marts 2011

Åge Rokkjær