30. maj stillede vi op på herregården Kærsgaard ved Brennerup på Fyn.

I A-rækken var der 8 grupper. I år kunne vi stille med 11 deltagere og vi gav den gas. Det rakte på stedet til en 4. plads, og vi var egentlig godt tilfredse. Så viste det sig nogle dage senere, at der var regnefejl, hvorved vi pludselig rykkede op på en 3. plads. Vestjysk Jagthornblæserlaug måtte derfor afgive deres bronzemedaljer til os. De to bedste i A-rækken rykker til næste år op i mesterrækken. Vi bliver således i A-rækken – og tak for det siger mange af os. Flemming Rømer på parforce bliver med sin 6. plads i A-rækken; mens Åge Rokkjær på Fürst Pless med sin 6. plads til næste år igen skal kvalificere sig til FM. Vi havde en god og hyggelig dag på trods af de mange byger.