30. maj stillede vi op på herregården Kærsgaard ved Brennerup på Fyn.

I A-rækken var der 8 grupper. I år kunne vi stille med 11 deltagere og vi gav den gas. Det rakte på stedet til en 4. plads, og vi var egentlig godt tilfredse. Så viste det sig nogle dage senere, at der var regnefejl, hvorved vi pludselig rykkede op på en 3. plads. Vestjysk Jagthornblæserlaug måtte derfor afgive deres bronzemedaljer til os. De to bedste i A-rækken rykker til næste år op i mesterrækken. Vi bliver således i A-rækken – og tak for det siger mange af os. Flemming Rømer på parforce bliver med sin 6. plads i A-rækken; mens Åge Rokkjær på Fürst Pless med sin 6. plads til næste år igen skal kvalificere sig til FM. Vi havde en god og hyggelig dag på trods af de mange byger.

29. maj Borgerhuset i Greve, hvor vi spillede Jagtvelkomst som optakt til borgmesterens tale. Og senere ved Greve Jagforenings stand.


8.-9. maj Aktiv Fritid i Køge. Vi spillede rundt omkring på den udendørs stand og på Køge Torv.


11. april Jagtmesse i Frederiksborghallen i Hillerød gav vi en lille koncert.

af Åge Rokkjær

 

Johnna havde inviteret os alle til at spille for sin Ebbe på Osted Kro den 15. februar 2015. Næste alle var mødt op til denne surprise for Ebbe. Vi spillede det bedste vi havde lært i den smukke lavloftede kro. Herefter trak vi os behørigt tilbage med klapsalver fra gæsterne og særlig tak fra Johnna og Ebba. Forfriskningen herpå gjorde godt, inden vi igen drog hver til sit.

I år foregik prøven på Egebjergskolen i Ballerup 29. marts. Vi havde øvet flittigt, men på dagen mistede vi pusten. Vi endte derfor forståeligt nok på sidstepladsen ud af de 6 grupper, der stillede op. Åge stillede op solo og kvalificerede sig til FM. Det var ingenlunde en stilsikker dag for nogen af os, og det satte spændingen op til vores deltagelse i FM.

af Åge Rokkjær

 

Vi var fire hornbæsere (Henning, Johnna, Jørgen, Åge), der lørdag den 14. febr. 2015 i al hast stillede op til en 50 års fødselsdag på Strandvejen 859 i Klampenborg. Den kvindelige føsselar havde udelukkende inviteret mænd til en event. Vi spillede Samling og der blev holdt en velkomsttale. Herefter spillede vi Jagtvelkomst og Gratulerer. Det var det - og vi trak os tilbage til sandwich og hyggesnak, hvorefter vi tog hjem. Vi spurgte selvfølgelig høfligt, om ikke vi skulle spille mere ... men det var det.

 

Underkategorier